Home > 2011-11-13 (B)

2011-11-13 (B)

Posted by admin on November 13, 2011

 

Det var så den weekend... Men hold da op så meget der er nået. Godt nok ikke så meget som vi havde håbet på. Men når man nu ikke kan få de rigtige msakiner, så må man nøjes med dem man kan få. Og så er der noget mere manuelt arbejde at lave.

 

Vi har læsset to hele containere og en dynge ved siden af. Motorbøren kan ikke læsse op i fuld højde, så det sidste lag er smidt oveni manuelt. Det var nu okay med Leca-blokkene... Men da vi kom til betongulvet så kunne man godt mærke at beton er meget tungere end Leca.

Her er det Birthe og Jette der læsser et læs oveni manuelt. De to containere er klar til afhentning mandag morgen. Så må han godt sætte den ene tilbage. Om den bliver fyldt, ved jeg ikke - det kommer også an på hvad den skal koste at have stående. Vi skal noget de næste 3 weekender, så der bliver nok ikke lavet så meget det næste stykke tid.

 

Sådan ser det ud efter alle Lecablokke er kørt ud, og minigraveren er startet på at bryde gulvet op. Det er af meget varierende tykkelse. I hjørnerne er det omkring 7-8 cm tykt. Midt på er det omkring 15 cm. Og det kan mærkes når den skal banke det i stykker. Og får man ikke stumperne skubbet væk, kan de låse sig sammen igen. Og så er man jo lige vidt.

 

I morgen mandag skal jeg i gang med garagegulvet. Der skal nemlig graves ud til indføring af fjernvarme. Og det er jo lettere med en gravemaskine. Men om der bliver gravet helt ud til vejen ved jeg ikke lige endnu. Det kommer lidt an på om fjernvarmeværket kommer med røret der skal lægges ned.

 

.. Eller det vil sige at jeg startede lige på det her til aften, så jeg ved lidt om hvor svært det er at banke op. Det ser ikke helt så tykt ud om det i stuen. Så det bliver nok hele gulvet i morgen. Og et hak i soklen, så er det klart til fjernvarmen.

Man skulle næsten investere i sådan en lille gravemaskine.. Meeen de er jo noget dyre ;-)..