Home > 2011-11-29

2011-11-29

Posted by admin on November 29, 2011

 

Skulle lige en tur forbi, for at grave lidt skillerumssokler fri. Det begyndte fint, men det er ikke nok kun at fjerne den øverste fundablok. Så mangler der ca 5 cm i at den nye isolering kan være der. Men nu sidder de så heller ikke mere fast, end jeg nok tror at minigraveren kan knække dem. Det er jo trods alt kun 10 cm fundablokke,  og de er endda ikke fyldt med beton i midten.

 

Så midt i det hele ringede Michael fra Skørping Varmeværk, og sagde at hen ville kigge forbi, fordi de havde planer for at skulle lægge varme ind i morgen.. Hmm, det er sørme kort varsel de giver.. Men der var jo lavet hul i soklen, og gravet lidt op omkring. Så vi fik målt op på væggen til rør, og så gravede jeg de 2½ meter med en skovl. Så slemt er det jo heller ikke at grave i løst sand :-). De ville så grave fra soklen og ud til vores stikvej, ialt hele 4 meter ;-) - Nårh ja, de skal jo også grave helt op til Egholmsvej ~50 meter..

 

I morgen Onsdag skal jeg have fat i en af Jette bekendte, der muligvis har en minigraver vi kan leje billigt, så vi kan komme videre med at grave sand ud.

 

Torsdag regner jeg med at holde fri om formiddagen, når varmeværket kommer og monterer rørerne. Det vil jeg gerne lige være med til .. :-)