Home > 2011-11-04

2011-11-04

Posted by admin on November 4, 2011

Ja, ja, jeg ved godt jeg lovede nogle billeder, men de kom så ikke på i dag heller...

 

Lejede en stor betonhammer (på 27 kg) i Aalborg i dag, for at begynde på gulvet i morgen, eller søndag. Fik også nogle stumper vandslange koblet til, så jeg kunne sprøjte lidt vand på alt støvet..

 

Men skorstenen er brudt ned til under loftet i bryggerset. Først skulle der rigges til med stige og kabel. Så op med en hammer og den lille elektriske betonhammer. Men den øverste betonplade var ikke sådan lige at få hul på. Den indeholdt en masse jern og der var vist heller ikke sparet på cementen i den beton den var støbt af.. Men den blev da slået i stykker. Stykkerne blev smidt ned i skorstenen, og i starten kom de fint ud nede i bunden. Men på et tidspunkt havde noget sat sig fast midtvejs.. Og det opdager man først efter man havde fyldt en hel del mere i. Kunne ikke rigtigt nå det nedefra, og oppefra kunne et langt vandrør heller ikke banke det løst. Så jeg måtte igang med forhammeren i bryggerset og banke noget mere af. Så kunne jeg komme til med kobenet, og lirke det løst.

 

Da jeg så var nede under tagfladen, skulle jeg lige have en pause. Og sikke en dynge der var kommet ned i bryggerset. Så efter en kold Cola, kunne jeg kravle op på loftet og tage en tørn derfra. Kl 17, skulle vi i Aalborg Storcenter, så der måtte jeg jo stoppe...

 

Også en reparation af en af de mange forlængerledninger måtte til, da kablet var blevet beskadiget under nogle af væggene. Så nu har jeg to kortere i stedet for en lang...