Home > 2012-01-07

2012-01-07

Posted by admin on January 7, 2012

 

I dag er det en milepæl der er sat:

Skillerumssokler er færdige.

Manglede en enkelt 10 cm Lecablok, men den fandt jeg bag i bilen.. Så nu er vi klar til at lægge koldtvandsrør og el-rør ud i morgen.

 

Har investeret i et borekrone/kernebor-sæt. Så kan vi også få boret hul i den udvendige sokkel til friskluftindtag til vore brændeovn.

Når man isolerer og tætner huset så meget, kan en brændeovn ikke få frisk luft. Og tænder man så for en emhætte, ja så vil den suge røgen ud af brændeovnen. Men nu vi også installerer Genvex, skal emhætten ikke blæse ud til det fri. Vi har brug for den varme til opvarming. Så vi nøjes med en emhætte med kulfilter.

Også centralstøvsugeren får æren af at blæse luften ud i teknikrummet. Der er ingen grund til at blæse 1500 W ud i det fri. Den varme kan vi sagtens bruge i huset.

 

Desværre viser det sig at den mur der er muret op i den gamle port, er knækket eller gået løs. Jeg har mistankke til stormen forleden dag. Så det er en ommer. Om vi så skal mure det hele om, eller kun den del der sidder løs - det må jeg lige tænke lidt over.. Men det bliver ikke lige nu. Det kommer til at vente til den gamle bagindgang skal mures op - efter vi har bakset rionet ind.