Home > 2012-01-29 (B)

2012-01-29 (B)

Posted by admin on January 29, 2012

 

Så kom vinteren desværre. Nok et par ugers tid for tidligt, men sådan er det jo. Så kan man nok så meget tænke tilbage og ærge sig over man ikke havde brugt et par dage mere her og der... Men vi går i stå en af de nærmeste dage, da vi så er klar til at støbe. Sandet er frosset, og dyngen ligge desværre midt i indkørslen, så vi kan heller ikke få færdigbeton :-(

Nå men vi har da fået lagt rio-net her i weekenden og også trukket gulvvarmerør. Og er næsten færdige. Vi har så bare ikke været opmærksomme på at der kun var leveret 125 m2, og når så huset er 145 m2, så mangler der altså lige lidt. De sidste 3 "ark" skal vi så have bestilt i morgen mandag.

 

Vi måtte også hurtigt til Svendsen i Kongerslev i fredags, da der heller ikke var nok gulvvarmeslange. Hentede to ruller for en sikkerheds skyld, men vi kan godt nøjes med den ene. Så enten skal den anden retur - eller også skal den i gul & gratis. 20x2mm 120m PEX gulvvarmeslange.

 

 

Mangler rio-net og varmeslanger i den lange gang. Men ellers er der klar til at støbe. De lidt grønne striber i isoleringen er føringsveje for centralstøvsuger, varmeslanger og varmtvandsslager. Der er lagt et lag PU-skum ud over dem, så de ikke varmer gulvet op. Så ville man kunne mærke varme striber i gangen.

 Det grå under rio-nettet er Fibertex.

 

Måtte også hellere få repareret hullet i bryggersvæggen. Det opsted ved et lille uhed med minigraveren da vi tog gulvet op.

Der er ved at være fyldt med slanger i teknikrummet. Men de kan ikke rigtig blive monteret før der er støbt, for der skal bygges en varm væg ud mod garagen. Der er opstat en midlertidlig nu for at holde afstanden.

Det er planen at gulvvarme-systemet skal være oppe på væggen, og varmtvands-systemet for neden. Så kan gulvvarmeslangerne føres bag gipsvæggen og bag resten af varmtvandsinstallationen. Man kan lige så godt bruge højden i rummet.

 

Ligesom centralstøvsugeren skal sidde i hjørnet - et godt stykke oppe.

 

 

Her er det fjernvarme-stikket der kommer op. De har sat en "bleeder" eller hvad det nu hedder på VVS'sk (bypass måske?). For at undgå at det fryser.

 

Et vinterbillede. Æv, også... Men hyggeligt ser det jo ud..