Home > 2012-04-11 (B)


2012-04-11 (B)

Posted by admin on April 11, 2012

 

Påsken godt overstået og startet på arbejde igen. Altså det stillesiddende... Jeg var lidt udkørt den sidste dag i Påskeferien, men havde også været  i gang i 5 dage i træk.

 

Nå, men alle mure er færdige i bryggers, gæstetoilet mv. Og jeg fik startet på soveværelse og badeværelse. Jeg skal godt nok love for det tager tid med alle de rør til vand og el. Men det skal jo være der..

 

Jeg havde lidt problemer med at finde ud af hvordan koblingsdåserne til vand skulle monteres, for yderrøret kunne ikke trækkes igennem. Men jeg fandt ud af at man monterer yderrør og inderrøret skal så stikke et stykke ud, og forskruningen monteres. Derefter går man til den anden ende og trææææækkkkeer alt hvad man kan, så inderrøret trækkes på plads. Jeg tror dog det vil være lettere hvis man er to - den anden kan så skubbe på...

 

I dag kom Nordjysk brændeovnsmontage og satte vores brændeovn og skorsten op. Det lyder måske som lidt tidligt i forløbet, men det er nu ikke helt skævt. Så kan vi fyre alle de stumper træ vi skærer af, og samtidigt få varmen. Varmekanonen er lidt dyr i drift - selvom det er blevet varmere udenfor, drikker den altså hurtigt nogle liter dieselolie. Og med de priser brændstof har for tiden, går der hurtigt 100 kroner til olie på en lang dag.

 

 

 

Og der  bliver "lidt" støvet når man skærer i mursten med en vinkelsliber..