Home > 2012-05-31


2012-05-31

Posted by admin on May 31, 2012

 

Lige en lille update:

 

Vi har skiftet et enkelt vindue i går, så nu ses det også udefra at vi kommer videre.

 

Men ellers har den sidste uges tid gået med at lave teknikrum, og Jette har skruet en masse forskalling op i loftet, så det er klar til loftet når den tid kommer. Der mangler lidt dampspærre på gæstebad og teknikrum.

Alle loftsdåser er også monteret, hvor de skal være, og el-rør er trukket ud til teknikrummet.

 

El-tavlen er designet, og der er foretaget beregninger for egeneffekt og kortslutningsstrømme. En bestillingsliste er ved at blive lavet. Da vi installerer IHC, kommer tavlen til at fylde en del - ca en kvadratmeter..

 

Centralstøvsugeren er monteret, og alle varme- og vandrør er "tæmmet", så de sidder pænt. Der skal også laves indkøbsseddel til alt hvad der skal bruges af varmeveksler, cirkulationspumper, gulvvarmereguleringer osv.

 

I dag har jeg ryddet lidt op rundt omkring huset, for lørdag morgen kommer en af vores venner og hjælper med at tilmure de gamle vindueshuller mv. - og jeg skal til sommerfest med kollegaerne fra arbejdet fredag aften.. Så det bliver nok lidt hårdt at starte med murerarbejdet kl 7 lørdag morgen...

 

Jeg var også forbi Stena i Nørresundby med alt det kabel vi her pillet ned - både fra huset og det der lå på loftet. Der var godt nok meget - så det gav 2000.- kr. Generelt giver de mere hos Stena, synes jeg. Så de får også resten af det jern vi finder rundt omkring.

 

Håber på nogle billeder i morgen aften..